Photo by Jp Valery on Unsplash

Forskudsopgørelse 101 – hvad, hvornår, hvordan?

Sidst opdateret 15/12-19

Så er det fandme ved at være tiden på året hvor vi skal rette vores forskudsopgørelse, y’all!

Nej, undskyld, det er der jo faktisk ingen der glæder sig til.

Udover, mig…

Men nu kommer de store spørgsmål!

Hvad er det?

Hvornår skal man lave det?

Hvordan pokker gør man?

Alt det vil jeg fortælle dig i dette indlæg, det er på tide med et voksenkursus 101 og her hører forskudsopgørelse under!

~

Hvad er det?

For det første er forskudsopgørelse en opgørelse på forskud (hvis det ikke lige lå i navnet) af din indkomst gennem hele året. Det er en oversigt over hvad DU selv tror du kommer til at tjene for hele året, og dermed hvor meget skat du kommer til at betale af din indkomst.

Sådan roughly sagt.

Hermed kommer der også transport til og fra oveni, som du kan trække fra og alt muligt andet bøvl, men det kommer jeg til i hvordan-afsnittet.

~

Hvornår skal man lave det?

Man plejer at få sin årsopgørelse (SKAT der har kigget igennem din forskudsopgørelse og regnet ud hvad du virkelig tjente og skulle betale i skat) i marts, så det er en god idé at gøre det senest i januar.

Du laver den for året før, så hvis du får årsopgørelse i marts 2020, så er det for hele år 2019.

~

Hvordan gør man?

Nu kommer vi til den sjove del. Jeg vil vise jer en total gennemgang af hvordan jeg laver min forskudsopgørelse, og jeg har valgt at gøre det her i midt december, da jeg har fået min sidste lønseddel for i år.

For det første er det en god idé at skrive ALLE dine timer ned. Det lyder tidskrævende, men det er det ikke.

Jeg holder styr på timer (både mødetid og fri), hvor mange timer jeg har arbejdet den givne dag og så timer i alt for hele ugen, så jeg kan tjekke at det passer med min månedlige lønseddel. Sådan kan jeg have styr på præcist hvor meget jeg arbejder og tjener, til at jeg kan skrive det på min opgørelse.

For det andet skal du have fat i alle dine lønsedler for hele året – derfor, aldrig slet dem fra din e-boks før du har lavet forskudsopgørelsen!

Lad os lave den totale gennemgang:

~

1. Saml alle lønsedler og regn

Da jeg er dårlig til at læse min lønseddel, samler jeg dem allesammen og regner ud, hvor meget jeg har tjent i alt før skat.

Jeg har tjent omkring 120.000kr før skat i 2019, så det skriver jeg på min forskudsopgørelse.

~

~

2. Kørselsfradrag

Da jeg i en periode på tre måneder boede længere væk fra mit arbejde, regnede jeg ud, hvad jeg skulle have i befordring (kørselsfradrag). Hvis du har mere end 12km til arbejde (altså 24km frem og tilbage), kan du få noget befordring. Men de første 24km betaler du selv for.

~

3. Penge til organisationer

Betaler du til diverse NGO’er såsom Red Barnet, Amnesty eller noget tredje? Så skal du under punktet 412 til “Gaver til foreninger, mv.“.

~

Følg med på Instagram!

~

4. Er din indkomst blevet ændret?

Er der sket noget i dit liv, der gør at din indkomst har ændret sig? Er du blevet gift, skilt, købt eller solgt bolig, har startet en virksomhed eller blevet arbejdsløs? Så skal du ændre i din forskudsopgørelse.

~

5. Tjek løbende!

Forskudsopgørelsen for det næste år kommer ud i november. Så opgørelsen for 2020 er allerede kommet ud, men den lukkes først i januar 2021, så du kan tjekke den igennem og rette i den før årsopgørelsen kommer i marts 2021.

Der er flere gode råd at hente om forskudsopgørelsen her.

~

6. Beregn din forskudsopgørelse

Når du er færdig med at lave din opgørelse, trykker du på “beregn”. Derefter generer Skat et skattekort, hvor du kan se dit fradrag, hvor meget du skal betale i skat, osv. Skat sender skattekortet til din arbejdsgiver, så de kan se det. Så er du sikker på du får det rigtige i løn.

~

Forskudsopgørelse

Photo by The New York Public Library on Unsplash

~

Og det var sådan cirka det. I 20’erne har man ikke brug for så mange punkter, og de resterende kan jeg ikke rigtigt hjælpe med, da jeg ikke forstår de fleste, ellers har de ingen relevans for mig.

Jeg håber det kan hjælpe dig lidt. Gør du noget anderledes ift. mig? Skriv det gerne i kommentarerne!

OBS: Jeg bruger gratis billeder fra hjemmesiden Unsplash. Al credit går til de mennesker der tager disse fantastiske billeder.

Like og følg fattig minimalist!
fb-share-icon96

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error

Nyder du fattig minimalist? Så vær sød at like og dele (: