miggg

om mig

Såehh, lidt om mig: mit navn er Tania, og jeg er bare en helt almindelig pige fra smilets by. Jeg blev student i sommeren 2018 og er i gang med mit andet sabbatår. Lige nu arbejder jeg bare for at spare penge sammen. Men faktisk er jeg ikke helt sikker på hvad jeg vil med min fremtid endnu. Jeg er dog i fuld gang med at finde ud af det!

I min fritid er jeg sammen med mine venner og min kæreste. Ellers ser jeg mange serier, hører true-crime podcasts (primært Mørkeland) og følger med i blogs.

Personligt kan jeg godt lide at læse omkring at leve minimalistisk, hvordan man lægger budgetter, og hvordan man organiserer sit liv ned til den mindste detalje. Jaajaa, nu tænker du sikkert “what a neat freak”, buuh. Men selvom det er vildt fedt at læse om, er der ret langt fra at blive inspireret til at gøre det – til rent faktisk at gøre det.

Min pointe med det er, at jeg godt selv gad at være den person, der sidder bag skærmen og inspirerer andre. Jeg bliver inspireret konstant, og jeg kan kun forestille mig, hvor fedt det er at kunne hjælpe så mange folk hele tiden.

Fattig minimalist er altså til unge som mig selv, der lever på budget og prøver at finde ud af livet. Det var lidt om mig, jeg håber på at kunne inspirere dig!

5 hurtige:
  • Jeg er en sucker for dårlige sitcom-serier, det er altid mit go-to!
  • Hvis jeg skulle leve af én snack resten af mit liv, ville førstevalget altid være Kims’ Sour Cream & Onion chips.
  • Jeg er et katte-menneske, men elsker hunde (næsten) lige så meget.
  • Størstedelen af min tid bruger jeg på overspringshandlinger  – det her er endda en overspringshandling til at lave min blog færdig.
  • Jeg lever for lister; how to, to do, not to, det hele. Giv mig en liste og jeg kan sove godt i nat.

 

Lidt ekstra info:

Pt. kommer jeg til at lægge blogindlæg ud to gange om måneden, og hvis du subscriber til min e-mailservice, kommer jeg til at sende freebies og nyheder ud en gang imellem.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.