lær at budgettere

Budgettering 101 – sådan lægger du dit første budget

Sidst opdateret 09/07-2019

De fleste mennesker har et budget. De fleste mennesker på min alder har dog som regel ikke.

Få af mine venner er flyttet fra reden, men deres nuværende budget-system går ud på at sætte en stor del af deres løn på en opsparingskonto, hvor de så ellers bare rykker lidt rundt, hvis de får brug for det – mig selv inkluderet.


Det kan man jo ikke bare lige når man flytter hjemmefra og lige pludselig har en del større, faste udgifter. Så bliver man nødt til rent faktisk at være påpasselig med sine penge (hvad er det dog for noget? Pff).


Da jeg blev 18 og begyndte at få SU i 2.g, var jeg ufatteligt dårlig til at håndtere det. Tanken om at have et arbejde ved siden af gymnasiet var for stressende, så jeg levede på mine 2600kr om måneden.


Dette blogindlæg indeholder affiliate links, hvilket betyder at jeg kan modtage en lille kommission, uden omkostninger for dig, hvis du foretager et køb.


Det er alligevel rigeligt for en gymnasieelev der ikke har nogle faste udgifter udover sine 3-4 ugentlige byture (“nejnej, jeg lover ikke at komme fuld hjem igen, mor”), men de fleste penge var alligevel brugt op inden månedens udgang.



Det her stod på til jeg kom hjem fra min interrail-rejse og havde en kæmpe gæld til min far hængende på mig – først der, indså jeg hvor dum jeg havde været med mine penge. Så jeg begyndte at researche en del og fandt så frem til …


... budgettering!


Og nu kommer vi jo så til den spændende del, hvor jeg fortæller dig præcis hvordan du starter. Det er ikke særlig svært, men det kan være smertefuldt til at begynde med.


Sæt dig ned med en blyant og et stykke papir og skriv dine indtægter ned

Hvad får du udbetalt hver måned? Det kan være både SU og løn, og hvis du har begge eller mere end ét job, så husk at skriv hvad du får fra hvert sted. Hvis din løn svinger, så skriv cirka gennemsnit. Du kan også vælge at inddrage dine feriepenge.

Nogle gør det, at de sætter sig ned hver måned og udregner deres budget når de får løn, men det er nok mere en voksen voksen ting. Så jeg prøver at lave den mest basic måde at gøre det på.



Skriv derefter alle dine faste udgifter ned

Når du så har gjort ovenstående, skriver du simpelthen alle de faste udgifter ned. Hvad betaler du fast hver måned? Det er ting som:

  • husleje
  • aconto (el, vand og varme)
  • forsikringer
  • bil og benzin
  • offentlig transport
  • mobilabonnementer
  • tv og internet
  • opsparing
  • gæld
  • tjenester som Spotify, Netflix, Viaplay, osv.

Alt du betaler fast hver måned skal altså skrives her – husk at skrive kvartårlige, halvårlige og årlige betalinger ind, hvis du har det også.


Nu kommer vi til de udgifter der kan variere hver måned

De variable udgifter! Disse er den største grund til at man hele tiden skal opdatere sit budget – især hvis du har en varierende løn.



Først og fremmest er det en god idé at kigge på dine kontoudskrifter. Du kan vælge at kigge en måned bagud – du begynder ellers at rive dig selv i håret og tænke over hvordan pokker du har brugt 7000kr på take-away det sidste halve år, og det er der ingen grund til. Men det giver dig en god idé om hvor dine penge faktisk ryger hen.



variable udgifter, faste udgifter, budget, budgettering, læg budget, 101


Når du har gjort dette har du cirka en idé om hvad du skal bruge på de forskellige variable udgifter du har. Det gælder altså:

  • mad
  • tøj
  • husholdning og rengøringsartikler
  • toiletpapir (!)
  • ferier
  • oplevelser
  • gaver
  • ALT du bruger dine penge på udover dine faste udgifter

Nogle gange opstår der store begivenheder som konfirmationer, bryllupper og runde fødselsdage, hvor man har brug for et lidt større budget til de variable udgifter – derfor er det altid en god idé at have forskellige opsparingskonti til de ting.

Når man flytter hjemmefra, tænker man ikke lige over at de helt almindelige ting der står i køkkenet og badeværelset faktisk ikke er helt billige igen. Så det er en god idé at spørge dine forældre eller venner, der er flyttet hjemmefra hvad de cirka bruger om måneden på det.



Find en metode der passer til dig

Der er mange forskellige måder at lægge budget.

Nogle følger også 50/30/20-reglen. Her bruger du altså 50% af din indtægt på dine faste udgifter (herunder hører også mad og husholdning som regel), 30% på variable udgifter som biografture, middage og tøj, og de sidste 20% ryger så på din opsparing.

Den passer lidt bedre til dig, der ikke gider at følge præcist hvor alle dine penge går hen. Her ved du præcist hvor mange penge du må bruge på hvad hver måned.

Metoden jeg beskriver i dette blogindlæg kaldes et zero-based budget. Det er blevet rigtig kendt fra Dave Ramsey, som er en haj til det med penge! Du kan læse om hans metode her.


Gode apps

Personligt kan jeg bedst lide at tracke alle mine penge på papir. Hvis du ikke gider at skrive alle dine udgifter ned, er en app som Spiir rigtig god. Den inddeler de penge du bruger i de forskellige kategorier automatisk, så du ikke selv behøves at gøre det.


spar penge, variable udgifter, faste udgifter, budget, budgettering, læg budget, 101


Personligt benytter jeg Lunar Way. Her får du et kort og en kode tilsendt, og du kan både lave forskellige opsparinger og lægge et budget inde på appen. Jeg bruger kortet til alle mine variable udgifter, hvor jeg så bruger mit normale dankort til de faste udgifter.

Hvis du ikke gider alt det halløj, er der mobilapps til de fleste banker. Her kan du også følge med i dine udgifter.


Fortæl mig om dit budget!

Jeg elsker at høre hvordan andre gør, så fortæl mig i kommentarerne hvordan I har gjort! Og husk selvfølgelig at dele artiklen med jeres venner, som måske har brug for liiidt ekstra hjælp til at håndtere deres penge 😉


OBS: Jeg bruger gratis billeder fra hjemmesiden Unsplash. Al credit går til de mennesker der tager disse fantastiske billeder.

Like og følg fattig minimalist!
fb-share-icon96

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error

Nyder du fattig minimalist? Så vær sød at like og dele (: