tjen penge

10 måder at tjene penge på ved siden af studiet

SIDST OPDATERET 09/07-2019

De fleste af os ønsker nok inderst inde at have lidt flere penge på kontoen hver måned. Og især dig som er studerende. Der kunne det være rart at tjene penge ved siden af studiet.

Du skal have det hele til at køre rundt med husleje, mad og alle rus(druk)turene. Derfor er det selvfølgelig rart at have lidt flere penge til sig selv hver måned.

Så her får du 10 måder at tjene penge på ved siden af studiet!


Dette blogindlæg indeholder affiliate links, hvilket betyder at jeg kan modtage en lille kommission, uden omkostninger for dig, hvis du foretager et køb.


1. Dele udgifterne med andre

De fleste studerende bor allerede i et kollektiv, kollegium eller med andre roomies. Men hvis du ikke gør, anbefaler jeg det stærkt! Huslejen bliver generelt billigere, og I kan deles om madudgifterne ved at have en fælles pulje. Det er helt klart én måde at skære ned i udgifterne på.



2. Få et studiejob

En anden måde som mange studerende også benytter, er at have et job ved siden af studiet. En del af mine kollegaer studerer, og så har de fire obligatoriske vagter om måneden, hvilket måske giver op til 1500kr udover deres SU. Det lyder ikke af meget, men det er en måde at give luft i budgettet på.

Det kan selvfølgelig være lidt uoverskueligt hvis du har et meget omfattende studie, men det er nok den mest ideelle måde at tjene penge på ved siden af.



3. Spørgeskemaundersøgelser

Jeg hader lidt at have den på listen, fordi jeg selv føler det er spild af tid, men det er der måske nogle der ikke synes. Personligt hader jeg spørgeskemaer, men det kan løbe op i ekstra penge, hvis du rent faktisk bruger tid på det.

Før i tiden kunne man tilmelde sig forskellige hjemmesider, men de har nu samlet dem i én. Du kan tilmelde dig via Surveybee og få tilsendt nye undersøgelser via mail.


4. Sælg dine ting

Har du en masse ting der bare står og samler støv? Sælg dem! Hvad end det er tøj, redskaber, møbler, mv. der er altid nogen derude der kan bruge det!

Hjemmesider du kan bruge: Den Blå Avis, Papkassen, diverse Facebook-grupper


tjen penge planlægning


5. Freelance oversætter eller forfatter

Har du en lille grammarnazi i maven? Så er det her nok lige noget for dig. Nogle hjemmesider tilbyder nemlig penge for at oversætte tekster, og det er faktisk okay gode penge.

Hvis du ikke er så meget for at oversætte, men godt kan lide at skrive, så kunne du vælge at blive freelance forfatter. Det er en ekstra måde at tjene penge på, især fordi det ofte er fleksible tider! Hvis du har en blog, kunne du evt. gæsteblogge lidt hos andre?

Hjemmesider du kan bruge: Worksome, Translatioo (ikke lanceret endnu), Upwork


6. Pas børn eller dyr i din fritid

Har du nogle venner eller noget familie der har brug for at få passet deres børn? Så kan du vælge at gøre det. Du kan slå et opslag op i dit lokale supermarked eller i en Facebook-gruppe.


pas børn


7. Gør rent

Du kan gøre rent via flere forskellige platforme. Det kan være din familie vil give lidt penge for at få rengjort deres hjem, ellers er der nogle platforme du kan søge igennem, hvor de tilbyder fleksible tider.

Hjemmesider du kan bruge: Happy Helper


8. Sælg dine noter

Har du en masse noter fra de første semestre som du ikke skal bruge længere? Jamen så sælg dem! Det er åbenbart en ting at man kan sælge sine noter fra uni, og det er altså nemt tjente penge hvis du har mange noter liggende.

Du sælger dine noter til 50kr, men får 25kr af beløbet. Hvis du har solgt 100 siders noter ender det helt op i 2500kr! Det er da en rimelig god deal, ikke?

Hjemmesider du kan bruge: Uninets



9. Køb ind for andre

Rema 1000 har fået det her smarte system med at man kan købe ind for andre, aflevere det til deres dør og få penge for det… what?!

Den eneste ulempe er, at du selv skal lægge ud for det de køber. Så det kræver at du har pengene til rådighed. Indtjeningen kommer helt an på hvor stort indkøbet er. Du kan tjene alt fra 19kr (én pose) og opefter.

Bare download Rema 1000’s app og tilmeld dig, og så er du klar!


10. Saml pant

Hvis du er virkelig desperat kan du begynde at samle pant. Det er ikke det mest glamourøse, men hey, hvis du er passioneret nok kan det løbe op i flere hundrede kroner ekstra om måneden.

Der er så mange flere måder at tjene penge på ved siden af studiet på, men det er nok de “nemmeste”. Herefter løber det op i aktier og investeringer, og har du virkelig penge til det som studerende? Nahh? Det tænkte jeg nok.


Men fortæl mig hvordan DU tjener nogle ekstra moneters om måneden? Laver du nogle af disse eller noget helt 11.? Hvis du fandt det brugbart må du endelig gerne dele!


OBS: Jeg bruger gratis billeder fra hjemmesiden Unsplash. Al credit går til de mennesker der tager disse fantastiske billeder.

Like og følg fattig minimalist!
fb-share-icon96

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error

Nyder du fattig minimalist? Så vær sød at like og dele (: